Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat Skolebestyrelsesmøde 26/1-2022

Skolebestyrelsesmøde på Gl. Hasseris Skole.

Mødet blev holdt online

Dato og tidspunkt:    Onsdag den 26. januar 2022, Kl. 17.00-19.00.
Deltagere:    Annette Nørgaard Svensson, Christina Aviaja Kær, Christina Faber-Espensen, Dorte Saugstrup, Helle Rossell Bols, Jacob Falkner Larsen, Kim Nygaard, Lotte Fischer Danielsen, Marianne Karlsen, Mathias Holmgaard, Søren de Lasson, Søren Eriksen, Özkan B. Köksal 
Til hvert deres punkt deltog: Marianne Jensen (trivselsvejleder), Michael Jensen (IT-vejleder), Rasmus Greve (Børn og Unge-forvaltningen)

Suppleant: Alex Tostrup, Jens Harder Larsen, Katrine Ørvad Jensen
Mødeleder: Annette Nørgaard Svensson
Referent: Skolens ledelse
Afbud:            
Næste møde: Onsdag den 9/3-2022


Punkt 1 – Godkendelse af referat

  • Referatet blev godkendt.

Punkt 2 - Orientering ved formanden

  • Tak til alle for indsatsen den seneste tid med hjemsendelse og de andre corona-relaterede ændringer.

  • Skolebestyrelsens årsberetning afholdes ikke på skolen. I stedet laver vi en video, der sendes ud.

  • Vi laver en detaljeret plan for forløbet ifm. det kommende skolebestyrelsesvalg.

Punkt 3 – Nyt fra elevrådet

  • Intet nyt fra elevrådet.

Punkt 4 – Orientering ved skolens ledelse

  • Hver andet år afholder folkeskolerne i Aalborg Kommune klimamålinger, der viser, hvor tilfredse alle medarbejderne er med deres arbejdsplads vurderet ud fra en række af parametre. Gl. Hasseris Skole har fået en meget flot klimamåling, der skyldes et rigtig godt samarbejde på hele skolen. I sidste ende kommer fine klimamålinger uden tvivl også eleverne til gode på en positiv måde.  

  • Lotte orienterede om status for indskrivningen til de nye 0.klasser. 

  • I forhold til den nye Børne – og Ungeforvaltning, er der et godt potentiale i, at vi kommer til at arbejde tættere sammen med børnehaveområdet. 

  • Morten Lyhne er stoppet som viceskolechef, og vi har fået Merete Overgaard som ny viceskolechef i stedet. 

  • Vi er i disse dage ved at sende fondsansøgninger af sted i forhold til at drive skoleboden evt. via et samarbejde med Aalborg KFUM. 

  • Trafikken omkring skolen bliver der stadig arbejdet med, og den nye afmærkningsplan på Mester Eriks Vej mangler kun politiets godkendelse. 

  • Udfordringen i den kommende tid omkring corona, bliver sandsynligvis fravær blandt personalet. Der er dog lavet nogle planer for, hvordan skolen kommer til at gribe det an. Medarbejderne på Gl. Hasseris Skole er meget fleksible for at få det hele til at lykkes, hvilket er særdeles positivt. 

  • Fra næste skoleår skal der ansættes cirka 4-5 nye lærere primært i indskolingen, da skolen får en del ekstra timer til co-teaching-forløb. 

Punkt 5 – Digitalisering

  • Skolens IT-vejleder Michael Jensen holdt et oplæg om ”Dit liv på nettet”, som eleverne bliver præsenteret for på hhv. 2., 3., 4., 6. og 8. årgang. I den henseende blev der opfordret til fra bestyrelsen i endnu højere grad at involvere forældrene i disse tanker og få dem med som aktive medspillere. 

  • Derudover blev der orienteret om de drøftelser, man havde haft i skolens pædagogiske udvalg. Her var en vigtig pointe, at vi kommer længst med at tale med eleverne om de gode IT-vaner fremfor at lave regler. 

  • Som skole vil vi lave en rød tråd ift. hvordan eleverne organiserer deres mapper på Google-drev. 

  • Vi kobler skolens fokus på læringsstrategier og den ”dovne hjerne” sammen med, at nogle elever kan have svært ved at fastholde fokus i timerne, med alle de spændende digitale muligheder, de har.

Punkt – 6 Samarbejde i bestyrelsen.

  • Rasmus Greve fra Børne og Unge Forvaltningen holdt et oplæg om skolebestyrelsens rolle. 

  • Efterfølgende havde skolebestyrelsen en konstruktiv diskussion, og det blev aftalt på næste skolebestyrelsesmøde at tale videre om eventuelt at supplere "ordentlighed" med mere detaljerede principper.  

Punkt – 7 Trivselsmåling

  • Ledelsen viste udviklingen i skolens trivselsmålinger over de seneste år. Gl. Hasseris Skole ligger et pænt stykke over gennemsnittet i Aalborg Kommune. Der er dog en opmærksomhed imod, at udviklingen i målingerne har været svagt nedadgående de seneste år. Generelt er det dog nogle rigtig flotte trivselsmålinger på skolen. 

  • Der blev præsenteret forskellige indsatser på skolen, som bl.a. skal medvirke til at udvikle trivslen blandt skolens elever yderligere. Nogle af indsatserne er allerede i gang imens andre snart igangsættes. Der blev bl.a. nævnt:

    • Et forbedret klasseryst.

    • En større systematik før, under og efter trivselsmålingerne.

    • Overordnet plan for social læring, trivsel og stærke læringsfællesskaber er under udarbejdelse, og der vil blive arbejdet med den ude i de forskellige teams. 

    • Større fokus på at arbejde med hele klassen/årgangen fremfor kun på det enkelte individ bl.a. med hjælp fra DELTA-principperne samt skolens PPR-psykolog.  

  • Der blev desuden drøftet hvordan vi kan få forældrene til at blive ved med at engagere sig, også når deres børn kommer op i de ældre klasser. 

  • Det blev desuden nævnt, at der bør være fokus på, hvordan vi kan få forældrene til at blive ved med at engagere sig, også når deres børn kommer op i de ældre klasser. Ledelsen arbejder videre med dette.

  • Derudover blev det nævnt, at der bør være fokus på at lære af de gode erfaringer fra de klasser, hvor trivslen er høj.


Punkt 9 – Eventuelt

  • Ikke noget til eventuelt.