På Gl. Hasseris Skole arbejder vi værdibaseret, med tydelig målsætning, ligesom vi arbejder med Fælles Mål for DUS. Disse kan findes på vores hjemmeside.
Fra ledelsen er der en forventning om, at vores kommunikation bygger på ordentlighed, med respekt for hinandens synspunkter samt ordentlighed i tone og sprogvalg overfor hinanden.
Dette er værdier som alle aktører skal leve op til.
På det strategiske plan arbejder vi fortsat med vores pædagogisk fundament ”Alle børn gør det godt, hvis de kan”, ligesom vi fortsat har fokus på at fastholde og bevare skolens meget flotte resultater i trivselsmålingen, og det høje faglige niveau. DELTA-sporet er opstartet i august 2020, hvilket naturligvis også indvirker på vores måde at udvikle skolen på.
Vi forventer at alle med interesse for skolen, fortsat arbejder for at skabe et godt fundament for faglig og social læring for vores elever. Forudsætningerne er til stede med dygtige og innovative medarbejdere, samt en elev- og forældregruppe, der udviser stort engagement, glæde og samarbejdsvilje. Lad os i fællesskab fortsætte med at udvikle den bedste skole for alle vores elever.