Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Gl. Hasseris Skole Logo
Mobil menu

Gl. Hasseris Skoles trafikpolitik

 

Trafikpolitikken omhandler regler eller forudsætninger for, hvordan vi sikrer, at eleverne, forældrene og lærerne kan færdes sikkert og trygt omkring skolen i og udenfor skoletiden.

 

Hvad er trafikpolitik.

Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, men det kræver en målrettet indsats fra såvel forældre som fra lærerstabens side. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken. En trafikpolitik sætter både fokus på trafik i undervisningen, på afviklingen af trafikken omkring skolen og på trafikvaner hos både børn og voksne.

 

Den trafiksikre skolevej.

Gammel Hasseris Skole er beliggende midt i et villakvarter sammen med KFUM-idrætshallen. De eneste adgangsveje i bil til skolen er via Mester Eriks Vej eller Geskevej.

Der er mange veje, de fører til områdets stisystem, men KUN parkeringspladsen ved KFUM hallen må benyttes som afsætningssted for elever, der bliver transporteret med bil. Herfra kan børnene gå det sidste stykke vej til skolen. Stisystemet giver god mulighed for at cykle eller gå fra kvarteret omkring skolen.

Mester Eriks Vej er trafiksaneret og i 2004 er der etableret skolepatrulje, som er med til at sikre børnenes vej til skole. Skolepatruljen er sikret med skolepatruljeblink, der advarer bilisterne. Blinkene er kun i funktion i de mørke tidspunkter.

For de dele af skoledistriktet, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af skolen, er det muligt at krydse de større veje på sikrede steder – blandt andet Under Lien, hvor der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger.

 

Opfordring til forældrene

Mange forældre vælger at køre deres børn til skole, og der er ofte kaotiske forhold omkring skolen. Der er problemer med parkerede biler og morgentravle forældre, der ikke får set sig ordentligt for eller kører for stærkt.

Af hensyn til trafiksikkerheden, elevernes sundhed og miljøet anbefaler skolen, at biltransport til og fra skole begrænses til et absolut minimum.

Det henstilles til, at forældrene IKKE kører ind på skolens område, men i stedet foretager af- og pålæsning på parkeringspladsen ved KFUM.

 

Skolens afsætningsplads.

  • KFUM hallens parkeringsplads

Vi opfordrer til, at barnet går til skolen fra afsætningspladsen.

Det er en god idé, hvis du som forælder gentagne gange, går eller cykler barnets skolevej sammen med dit barn. Dette er især vigtigt med de yngste skolebørn, så de gennem træning bliver opmærksomme på risikoen ved at færdes i trafikken og bliver gode til at takle den.

I forbindelse med gennemgangen af skolevejen bør du fortælle dit barn, hvordan det skal forholde sig til forskellige situationer i trafikken. Dette kan eksempelvis være, hvordan man krydser en vej eller, hvordan man cykler gennem et vejkryds. Det er vigtigt at huske, at det først er ved 12-årsalderen, at barnet er fuldstændig i stand til at opfatte trafikken på samme måde som voksne.

Der arbejdes pt. 11/2022 med at få lavet en fodgængeroverfelt på Under Lien. Hvis det godkendes, forventes den at være anlagt til kommende skoleår. Den endelige beslutning om et fodgængeroverfelt ligger hos politiet.

Vi opfordrer på det kraftigste, at alle overholder standsnings - og parkering forbuddet på Mester Eriks Vej i tidsrummet fra 7.00-9.00 og igen fra kl. 13.30-15.30   Hvert år holder vi jævnligt kontakt med det lokale politi og gør status på dette område som jævnligt udfører kontrol med standsningsforbuddet.

 

Cykelparkering.

0.- 3. årg.          Bag 3. klasses huset mod sportspladsen

4.- 9. årg.          Ved udskolingens udeområde.       

                                                                          

På vej til skole

Skolen vil medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

  • Flere elever bliver selvtransporterende
  • Alle elever bruger cykelhjelm
  • Alle elever bruger lys på cyklen i mørketimerne.
  • Lovkrav om brug af hjelm ved transport på elektrisk løbehjul.

 

Skolepatruljen.

For at sikre elevernes skolevej bedst muligt er der ved vores skole oprettet en skolepatrulje. Skolepatruljen, der består af 4 - 5 elever, er placeret ved Mester Eriks Vej.

Skolepatruljen er på plads fra kl. 7.25 til kl. 7.50.

SP – instruktøren er ansvarlig for organiseringen og oplæringen af de nye SP´ere foregår i samarbejde med politiet.

Elever, lærere, forældre og beboere i lokalområdet opfordres til at bakke op om skolepatruljen og respektere deres anvisninger.

Hvert år afholder vi et lokalt arrangement og en tur til Fårup Sommerland for SP´erne. Færdselskontaktlæreren deltager.

Skolen afsætter midler til at belønne SP´erne. Beløbet og de øvrige tilbud til SP´erne justeres løbende i samarbejde med SP – instruktøren.

Skolepatruljen består af elever fra 6. -7. årgang. Forældrene giver skriftligt tilladelse til at deltage i skolepatruljearbejdet.

Skolepatruljeuddannelsen finder sted forud for det nye skoleår og indeholder bl.a. emnerne: færdselsloven, rettigheder, pligter og forventninger.

 

På cykeltur med skolen.

Inden turen skal børnene instrueres i, hvordan man kører på tur som en stor gruppe:

På cykelture skal der altid køre en voksen forrest og en bagerst.

  • Cyklerne skal være i orden hjemmefra
  • Alle skal køre med cykelhjelm
  • Forældrene skal sørge for, at eleven har en cykelhjelm med til brug for turene.
  • El- løbehjul må ikke benyttes ved turen med skolen!