Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Gl. Hasseris Skole Logo
Mobil menu

Referat 26. maj 2021

Skolebestyrelsesmøde på Gl. Hasseris Skole.

Dato og tidspunkt: Onsdag den 26. maj 2021, Kl. 17.00-19.00.

Deltagere: Søren Eriksen, Özkan B. Köksal, Christina Aviaja Kær, Annette Nørgard Svensson, Dorte Saugstrup, Christina Faber-Espensen, Kim Nygaard, Vibeke Knøsgaard, Jacob Falkner Larsen, Lotte Fischer Danielsen, Søren de Lasson, Helle Rossell Bols.

Suppleant: Alex Tostrup, Jens Harder Larsen, Katrine Ørvad Jensen

Mødeleder: Annette Nørgard Svensson

Referent: Skolens ledelse

Afbud: Marianne Karlsen

Næste møde: 9/6-2021

Punkt 1 – Godkendelse af referat

  • Referatet blev godkendt.

Punkt 2 - Orientering ved formanden

  • Annette kunne berette fra mødet med de andre skolebestyrelsesformænd, hvor erfaringerne fra corona-perioden bl.a. blev drøftet. Annette kom med generel ros til medarbejdernes relations-arbejde med eleverne.

Punkt 3 – Nyt fra elevrådet

  • Elevrådet har ansøgt om midler til at arbejde i dybden med demokratiets rammer, og man har fået bevilliget kr. 10.000 fra Aalborg Kommunes Fælleselevråd.

Punkt 4 – Orientering ved skolens ledelse

  • Der arbejdes på at lave en model for boden, hvor man laver maden fra bunden af med uddannet personale, og hvor man også kommer til at samarbejde med det lokale foreningsliv. Ledelsen kommer med et oplæg når flere detaljer er faldet på plads.
  • Skolen har igangsat et pædagogisk udvalg (PU), hvor lærere, pædagoger og ledelse i tæt samarbejde drøfter fremtidige faglige og trivselsmæssige tiltag på skolen. Bestyrelsen fik fremvist nogle af de punkter, der alle er drøftet samt punkter der skal drøftes fremadrettet.
  • Der er fastlagt en procedure, som følges fra og med dette års kommende klasseryst. Der er sparret med PPR-psykologen og det er vedtaget i det nye ”PU”. Eleverne må ønske 10 klassekammerater, hvoraf nogle skal være af det andet køn samt fra parallelklassen. Ønskerne kan ikke rangordnes, og vi garanterer, at vi kan opfylde minimum to ønsker for alle elever. Klasserystet drøftes desuden på skolehjemsamtalerne i juni.
  • Sidste skoledag holdes samlet som årgang, men klasseopdelt ved de forskellige afdelinger af dagen her på skolen. Vi arbejder pt på, at vi kan holde en samlet dimission i KFUM-hallen.
  • På 0. årgang bliver der til kommende skoleår 89 elever fordelt på 4 klasser, hvor 1 klasse er en DELTA-klasse.

Punkt 5 – Coronastatus

  • Faglokalerne bliver der åbnet lidt op for igen, dog må der stadig ikke blandes elever på tværs af en årgang til f.eks. valgfag.
  • Personalerum åbner skolen lidt op for igen under gældende afstandskrav for at sikre et fortsat godt arbejdsmiljø.
  • AMR gruppen på skolen har arbejdet godt med tingene, og har været en særdeles god støtte for ledelsen.
  • Situationen i øjeblikket er svær, fordi der er forholdsvis mange ting man må, men det kan hurtigt begynde at skride, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt.

Punkt 6 – Skaterpark

  • Det blev aftalt at arbejde videre med at lave en lille skaterbane, så eleverne kan stå på løbehjul, skateboard og rulleskøjter i frikvartér og DUS. Banen skal dog være målrettet de behov eleverne har i skoletiden, og ikke hvad der evt. kunne være af behov uden for skoletiden.
  • Ledelsen skal komme med et oplæg til en bane, hvor der samtidig evt. også kan være andre aktivitetsmuligheder ud over skater-mulighederne involveret i planen.
  • Det skal forsøges, om man kan finde fondsmidler til banen.

Punkt 7 – Brugertilfredsundersøgelse

  • Forskellige elementer fra brugertilfredshedsundersøgelsen, der blev afholdt på Gl. Hasseris Skole i foråret 2020, blev gennemgået.
  • Generelt kan skolen blive bedre til at kommunikere ud omkring alle de gode ting, der foregår på skolen.

Punkt 8 – Skole/hjem-samarbejde og kommunikation

  • Der er brug for en drøftelse af, hvornår noget kommunikeres ud fra skole til hjem og hvordan det gøres.
  • Det bliver svært at detailstyre alt kommunikationen, så der skal laves en overordnet ramme, der finder den gode balance.
  • Den samlede kommunikation her i corona-perioden har fungeret rigtig godt.
  • Der var flere gode praksiseksempler fra bestyrelsen, ift. hvordan man kan gøre det endnu bedre omkring kommunikation fra skolens side.
  • Videohilsener, som er udsendt fra nogle klasser, har fungeret rigtig godt.
  • ”Sådan gør vi” kan godt hypes noget mere, da den ligger ind med mange gode informationer til forældrene.
  • Det blev foreslået at ansætte en højtuddannet virksomhedspraktikant for at kigge kommunikationsgangene på Gl. Hasseris Skole efter, og komme med forslag til forbedringer.
  • Vedr. skole/hjem-samtalerne var det et ønske fra bestyrelsen og flere forældre, at der også var mulighed for at vælge nogle tider om eftermiddagen. I den forbindelse var det vigtigt, at samtalerne også i fremtiden blev mulige at holde over TEAMS.
  • Det blev aftalt, at ledelsen drøfter punktet med medarbejderne for at efterfølgende at vende tilbage til bestyrelsen med et oplæg.

Punkt 9 - Rundvisning renovering mellemskole + bodens køkkenfaciliteter

Bestyrelsen fik en rundvisning på mellemskole-gangen, der netop er blevet renoveret. Desuden fik man også en rundvisning i bodens fine køkkenfaciliteter.