MENU
Aula_close Layer 1
Gl. Hasseris Skole Logo

Corona

Kære forældre

Onsdag aften den 11. marts meddelte Statsminister Mette Frederiksen, på et ekstraordinært pressemøde, at alle skoler og dagtilbud lukker fra på mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger. Det betyder at, alle vores skoler, DUS-ordninger, klub- og fritidstilbud i Aalborg Kommune er lukket fra mandag.

Udmeldingen sker som følge af udviklingen af coronavirus (COVID-19), og myndighedernes kamp for at bremse smittespredningen.

Gældende fra torsdag og fredag:
De elever, der har mulighed for det, bør blive hjemme allerede fra i morgen torsdag den 12. marts, men vi står naturligvis klar til at tage imod de elever, der har behov for at møde ind i morgen torsdag samt fredag.

Holder du dit barn hjemme torsdag og fredag skal du ikke give besked herom. Det vælger vi at gøre, for ikke at overbelaste AULA og andre kommunikationskanaler i denne specielle situation.

Gældende fra mandag den 16. marts – og 14 dage frem:
I forbindelse med lukning af skolerne, etablerer vi nødpasning fra på mandag for de elever, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor, eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme, ikke har andre muligheder.

Nødpasning
I tilfælde af, at man har behov for nødpasning, skal der gives besked til skolen herom hurtigst muligt og senest fredag kl. 10.00. Dette gøres bedst per mail eller AULA - alternativt telefonisk til skolen.

Vi er helt opmærksomme på, at der er tale om en ekstraordinær situation, som vores Statsminister også gentog under pressemødet, og vi vil i situationen finde de bedst mulige løsninger samtidig med at, vi efterlever myndighedernes anbefalinger.

Ved ny information, orienterer vi jer herom på AULA. I mellemtiden appellerer vi til jeres tålmodighed.

Med venlig hilsen

Jakob Ryttersgaard
Skoledirektør